med stigende bevidsthed om vigtigheden af sund ernæring og sundhedssikkerhed i hjemmet er køkkenet blevet et centrum for offentlig sundhed og fødevaresikkerhed. Køkkenet er ikke blot et sted at tilberede måltider, men også et en livlig miljø hvor bakterier kan sprede sig let hvis der ikke er ordentlig regulering og hensigtsmæssig sundhedssystem. I dette perspektivet er EU blandt verdens mest afhængige områder af et strengt reguleringssystem inden for fødevaresikkerhed og miljøsundhed, herunder regler og politikker, der styrer rengøring i køkkener og opbevaring af fødevarer. Denne artikel gennemgår forskning og officielle praksis fra europæiske og internationale institutioner og analyserer den rolle, som ordentlig opbevaringspraksis i reducere risikoen for bakterievækst med op til 60%og forbedre sikkerheden i fødevaresystemet.
eU har opbygget et omfattende system til beskyttelse af fødevaresikkerhed gennem hele forsyningskæden, fra "mark til mund". Dette system har ikke kun til formål at beskytte forbrugeren mod forurenede fødevarer, men omfatter også politikker, retningslinjer og træningsmateriale til fremme af hygiejne i steder, hvor måltider tilberedes, herunder i private køkkener.
blandt de vigtigste lovgivningsmæssige grundlag for reguleringen i EU findes:
forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for levnedsmidler som fastlægger de acceptable grænser for skadelige bakterier såsom salmonella, listeria og Escherichia coli i fødevarer. Disse standarder påvirker, hvordan risici for forurening vurderes i miljøer, der håndterer mad.
fødevaresikkerhedsvejledninger og sundhedsoplysning som udgives af Europa-Kommissionen for at dække korrekte fremgangsmåder ved håndtering af fødevarer.
disse regler udgør det juridiske grundlag, som fagfolk bygger deres anbefalinger på, herunder rengøringsanbefalinger i køkkener. De er en del af forbrugerbeskyttelsessystemet, som EU støtter for at sikre et sikkert fødevaremiljø.
videnskabelige undersøgelser har vist, at køkkenets overflader, redskaber og endda rengøringsklude og svampe kan være kolonier af bakterier. For eksempel:
våde redskaber som opvaskssvamp eller fugtige viskestykker kan opbygge store mængder mikroorganismer, da de udgør et varmt og fugtigt miljø, der er velegnet til bakterievækst.
overflader, der ikke er desinficeret som kommer i kontakt med rå fødevarer såsom kød eller ugulede grøntsager, kan sprede mikroorganismer til områder, hvor mad tilberedes.
selv de mindste detaljer i opbevaringen kan være en hovedårsag til overførsel af bakterier fra et redskab til et andet eller fra én fødevare til en anden, hvis det ikke organiseres korrekt.
i undersøgelser udført i flere europæiske lande har det vist sig, at forureningstilstanden i hjemmet ofte overstiger forventede niveauer i professionelle arbejdsmiljøer, fordi:
personer normalt ikke nøje overholder sundhedsmæssige retningslinjer, såsom at adskille råttok til kogt mad fra rene redskaber.
viskestykker og rengøringsklude anvendes til mange formål uden passende desinfektion, hvilket fører til overførsel af mikroorganismer.
disse resultater rejser reelle udfordringer for ethvert system, som regeringer eller organisationer kan bruge til at forbedre folkesundheden gennem enkle tiltag som korrekt organisering af materialer og køkkenredskaber.
organiseret opbevaring betyder mere end blot at placere ting på deres plads. Det er et system til stedets administration indeholder:
fastlæggelse af separate områder til rå og tilberedt mad for at mindske risikoen for overførsel af bakterier.
kategorisering af redskaber efter anvendelse (f.eks.: kødspecifikke redskaber adskilt fra grøntsagsspecifikke redskaber).
organisering og regelmæssig rengøring til rengøringsredskaber såsom svampe og håndklæder.
sikre passende ventilation og reducere fugtigheden i opbevaringsområder.
disse trin bidrager til at skabe et miljø, hvor det er vanskeligt for bakterier at slå sig ned eller formere sig.
forsknings- og akademiske programmer i EU har vist, at:
i køkken, hvor opbevaringen er blevet omorganiseret efter sundhedsmæssige principper, er antallet af bakterier fundet på overflader faldet med op til 60 % i forhold til ukonstruerede køkken.
ved sammenligning af køkkenmodeller viste mikrobiologiske undersøgelser, at systematisk opbevaring reducerer markant forekomsten af skadelige bakterier på overflader der bruges til madtilberedning.
disse resultater er ikke tilfældige, men bygger på forskning, der opnåede sine resultater gennem feltundersøgelse og præcis måling af køkkenværktøjsoverflader før og efter implementering af organiserede opbevaringsmetoder.
effekten af systematisk opbevaring kan sammenfattes i følgende punkter:
begrænsning af tilfældige kontaktområder : Opdeling af værktøjer og materialer reducerer risikoen for overførsel af bakterier gennem kontakt.
reducerering af vedvarende fugt at opretholde tørre overflader og områder reducerer bakteriers evne til at formere sig, da de fleste mikroorganismer har brug for fugt til at vokse.
genkendelse af bestemte værktøjer og omhyggelig håndtering heraf for eksempel skærelister, der udelukkende er dedikeret til råt kød, hvilket forhindrer krydsforurening.
det Europæiske Fødevarestyrelse er den vigtigste videnskabelige instans, der yder risikovurderinger og datastrømme, og som leverer videnskabelig baggrund for udformningen af EU-politikker. Selvom den fokuserer på hele fødevarekæden, anvendes dens data også som reference ved udarbejdelse af retningslinjer for hygiejne i køkkenet.
kommissionen tilbyder en omfattende vejledningsplatform med rigt materiale, der forklarer professionelle sundhedsmæssige procedurer, nogle gange formuleret, så private forbrugere kan forstå og implementere dem. Platformen indeholder råd om, hvad man skal og ikke skal gøre i køkkenet for at sikre et miljø med lavere risiko for forurening.
europæisk Standardiseringsorganisation (CEN) specificerer krav til materialer, der er i kontakt med fødevarer, herunder krav til hygiejne og nem rengøring. Køkken, der bruger redskaber designet i overensstemmelse med disse standarder, er mindre udsat for opbygning af bakterier i hjørner eller skjulte huller.
rå fødevarer : Opbevares i lave skuffer inde i køleskabet eller på dedikerede separate hyldepladser.
gennemstegte/generede fødevarer : Opbevares på rene og tørre steder langt fra rå fødevarer.
krydderier og hjemmebrugte lægemidler øverst på hylderne og rene brugsvaner.
nøjagtig adskillelse reducerer risikoen for krydsforurening.
skærebrætter: Foretrækkes med farvekoder (rødt til kød, grønt til grøntsager).
svampe og klude: Skal desinficeres og udskiftes regelmæssigt.
rengøringsværktøjer: Opbevares adskilt fra fødevarer.
disse enkle foranstaltninger kan have en betydelig positiv indvirkning.
overflader som rustfrit stål og højkvalitets plast gør det nemt at tørre af og hurtigt desinficere, hvilket reducerer risikoen for opbygning af bakterier.
at undervise familiemedlemmer i enkle hygiejnevaner (som at vaske hænder før madlavning) supplere et organiseret opbevaringssystem og sikrer, at den positive effekt varer ved.
køkkenets sundhed er ikke en luksus, men en nødvendig del af fødevaresikkerhed og offentlig sundhed. organiseret opbevaring udgør en af de enkleste og stærkeste foranstaltninger, som enhver familie kan træffe for at reducere risikoen for bakteriel forurening og fremme fødevaresikkerhed. EU, gennem sine strenge regler og videnskabelige retningslinjer, stiller et praktisk eksempel, som alle kan drage fordel af. Ved at anvende reguleringsmæssige og videnskabelige tilgange kan risikoen for fødevarebårne sygdomme mindskes, og kvaliteten af den daglige liv forbedres.
EN
