Indledning: Madspild er en global udfordring, køkkener i hjemmet er nøglen
Verdensomspændende er madspild blevet et voksende problem i forhold til sociale, miljømæssige og ressourcebaserede udfordringer. Ifølge FN's Miljøprogram (UNEP) spildes cirka 19 % af fødevarer globalt, hvor husholdninger står for 60 % af dette spild. Allene i år 2022 blev der spildt mere end 1,05 milliarder ton fødevarer, svarende til over én milliard måltider dagligt kasseret, mens millioner fortsat lider under sult.
Dette viser, at madspild ikke kun er et globalt, men også et lokalt problem, især i husholdninger med flere personer. På grund af den store mængde købte ingredienser, den komplekse efterspørgsel og manglen på passende opbevaringsmetoder spildes mad ofte, fordi den overses eller går ud for salg.
Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) understreger, at reduktion af madspild ikke kun afhænger af politiske reformer og reformer i forsyningskæder, men også kræver systematisk madstyring i husholdninger. Dette gælder især for husholdninger med flere personer, hvor korrekt styring af mad er afgørende.
Husholdninger er den primære kilde til spild af fødevarer. Ifølge UNEP opstår 60 % af fødevarespildet i husholdninger, især i husholdninger med flere personer. Disse udfordringer forværres af forskellige præferencer og mangel på systematiske og organiserede opbevaringsmetoder.
Administrering af fødevarer er ofte kaotisk, og fødevarer går ofte tabt eller glemmes. Uden en klar og organiseret metode til at håndtere ingredienser – såsom kategorisering, etikettering og tildeling af specifikke områder for hver fødevare – øges risikoen for fødevarespild betydeligt.
Det første trin i systematisk opbevaring består i at kategorisere ingredienser og tildele hvert område et specifikt opbevaringssted. Når man tydeligt ved, hvor hver ingrediens skal opbevares, er det mindre sandsynligt, at fødevarer glemmes eller går tabt. For eksempel kan mejeriprodukter opbevares i et bestemt område af køleskabet, kød i et andet, og tørre fødevarer som ris og pastasorter kan opbevares i forrådsskabet.
At mærke og markere fødevarer med tydelige udløbsdatoer hjælper med at sikre, at fødevarer forbruges i tide. Denne enkle foranstaltning kan reducere spild ved at minde husholdningsmedlemmer om at bruge ingredienserne før udløbsdatoen. Ved at bruge gennemsigtige beholdere eller mærkningstilbehør til at angive købs- og udløbsdato kan husholdningsmedlemmer nemt overskue status for ingredienserne.
FIFO-princippet (Først ind, først ud) er en væsentlig del af systematisk opbevaring i køkkenet. Det betyder, at de først købte ingredienser også bliver brugt først, så ældre fødevarer forbruges før de nyere. Ved at vedligeholde et organiseret lager og bruge fødevarer efter udløbsdato kan husholdninger spildet reducere betydeligt.
En studie offentliggjort i tidsskriftet Springer viste, at et godt organiseret og visuelt tilgængeligt fødevarelagersystem direkte kan reducere spild på grund af ukorrekt opbevaring. Undersøgelser viser, at visuelle henvisninger og passende beholderdesign hjælper med at mindske fordærvelighed og gør det nemmere at spore ingredienser, der bør bruges først.
Smarte køkkenapparater er en anden faktor, der bidrager til en mere effektiv madvarmåling. For eksempel kan smarte køleskabe udstyret med lagerovervågning underrette brugerne, når fødevarer er tæt på udløbsdatoen. Sådanne teknologier gør det muligt at vedtage en proaktiv tilgang til madvaremåling for at sikre, at intet spildes.
Lande som Japan og Storbritannien har succesfuldt reduceret madspild i husholdninger ved at indføre organiserede løsninger for madstyring og opbevaring. I Japan er madspildet per indbygger f.eks. reduceret med cirka 35 % takket være bedre opbevaringspraksis og forbedret madstyring på husholdningsplan. Disse internationale eksempler viser, at organiserede opbevaringsløsninger kan have en betydelig indvirkning på reduktionen af spild.
„Kaminprincippet“ for opbevaring af fødevarer sikrer, at hver ingrediens har en tydelig „indgang“ og „udgang“. Ingredienserne bliver organiseret, så ældre produkter bliver brugt først. Når for eksempel nye fødevarer bliver købt, bør de placeres bag de ældre produkter i køleskabet eller køkkenskabet, så de ældre fødevarer bliver brugt først.
En ugentlig forrådsrevision kan hjælpe med at forhindre spild ved at sikre, at fødevarer bliver brugt inden de udløber. Under denne revision noteres, hvilke ingredienser der er ved at slippe op eller snart udløber. Derefter kan måltider blive planlagt omkring disse ingredienser for at forhindre, at de bliver kasseret.
Der er mange værktøjer, der kan forbedre synligheden af fødevarer og hjælpe med systematisk opbevaring. For eksempel kan gennemsigtige beholdere, stablegne kasser og mærkningsværktøjer gøre det nemmere at se indholdet i skabe eller køleskab, hvilket nedsætter risikoen for, at mad forgæves går til spilde.
Studier og reelle husholdningstests har vist, at anvendelse af systematiske opbevaringsstrategier kan reducere affald markant. Et eksempel er en fællesskabsinitiativ, der fremmed brugen af organiseret opbevaring og lagerstyring, og som hjalp husholdninger med at reducere madspild med op til 70 %. Disse resultater bekræfter, at systematisk opbevaring er en effektiv strategi til reduktion af affald.
Reduktionen af madspild starter i hvert hjem. Ved at implementere systematiske opbevaringsmetoder i køkkenet kan husholdninger med flere personer ikke kun spare penge, men også bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Systematisk opbevaring sikrer, at mad bliver spist inden udløbsdatoen, reducerer unødigt spild og sørger for, at den købte mad bliver brugt optimalt.
Nøglen til at reducere madspild ligger i en effektiv organisering af køkkenet. Med de rigtige værktøjer, strategier og holdning kan husholdninger markant reducere spild, spare ressourcer og bidrage til en mere bæredygtig verden.
EN
